PS5 vs Xbox Series X
2020 er et vigtigt år for konsoller og for hele universet for gaming. Det er nemlig året, hvor der både kommer en ny PlayStation og en ny Xbox. Der er selvfølgelig tale om den nye PS5 og den nye Xbox Series X.
Dilemmaet er selvfølgelig; hvilken konsol skal man købe nu, hvor de begge udkommer på samme tid? Det forsøger vi at besvare i artiklen her, hvor vi sammenligner de to konsoller, og vurderer, hvad de gør godt, og hvad de gør mindre godt.
Vi runder af med en konklusion på denne sammenligning, som gerne skulle hjælpe dig på vej mod at tage den helt rette beslutning i forhold til, om du er på team PS5 eller på team Xbox Series X.
Indhold
Specifikationer
Når det kommer til specifikationer på de to, så er der flere ligheder, end der er forskelle. Det ses i nedenstående tabel, som viser, at begge konsoller understøtter 8K og 120 fps. Ligeledes har de begge 16 GB ram og benytter sig begge af en SSD-harddisk.
PlayStation 5 | Xbox Series X | |
CPU (Processor) | AMD Zen 2 med 3.5 GHz | AMD Zen 2 med 3.8 GHz |
GPU (Grafikkort) | AMD RDNA 2 med 10.3 teraflop | AMD RDNA 2 med 12.0 teraflop |
RAM | 16 GB GDDR6 | 16 GB GDDR6 |
Harddisk | 825 GB SSD | 1 TB NVMe SSD |
Understøttet skærmopløsning | Op til 8K | Op til 8K |
Frames per second (fps) | Op til 120 fps | Op til 120 fps |
Diskdrev | 4K UHD Blu-ray | 4K UHD Blu-ray |
Pris | Endnu ikke offentliggjort | Endnu ikke offentliggjort |
Udgivelse | November / december 2020 | November / december 2020 |
Som sagt er der ikke mange forskelle på PlayStation 5 og Xbox Series X, når det kommer til det tekniske. Men skal man være helt nøgtern, er den nye Xbox i teorien bedre på enkelte punkter, herunder CPU og GPU. Hvorvidt det også forholder sig sådan i praksis afhænger af, hvilken af de to producenter der har den bedste software. Og tidligere har det vist sig at være Sony.
Udover ovenstående er det naturligvis også vigtigt at tale om, hvilke spil der kan spilles på de to spillekonsoller. PlayStation 5 kommer til at understøtte nærmest alle PS4 spil, mens Xbox Series X kommer til at understøtte alle Xbox One spil samt enkelte Xbox 360 og Xbox spil. Med andre ord er begge konsoller bagudkompatible.
Når det kommer til eksklusive titler, byder de blandt andet på følgende titler hver især:
PlayStation 5 | Xbox Series X |
Gran Turismo 7 | State of Decay 3 |
Horizon II: Forbidden West | Halo Infinite |
Spider-Man: Miles Morales | Forza Motorsport 8 |
Design
Begge konsoller har været i vælten for deres udseende. Xbox Series X er blevet kaldt et minikøleskab, og PlayStation 5 er blevet kaldt en internetrouter. Hvorvidt man er til det ene eller det andet afhænger gevaldigt af ens præferencer.
For hvor Xbox Series X kan beskrives som et stort sort tårn, der mest af alt minder om et computerkabinet, så er PS5 mere organisk i formerne og har et noget mere futuristisk design. Samtidig kommer den i hvid, hvilket nogle vil elske, mens andre foretrækker det sorte design.
I vores øjne er der ingen af de to, der er grimme. Faktisk er de stilfulde på hver deres måde. Fordelen ved PlayStation 5 er dog, at den fylder mindre i rummet; dels på grund af dens hvide farve og dels på grund af dens mindre bombastiske form.
Begge konsoller kan placeres vertikalt og horisontalt på trods af, at de primært markedsføres i opretstående position.
Pris
Prisen på de to konsoller er endnu ikke offentliggjort. Det skyldes, at både Sony og Microsoft har været hemmelighedsfulde omkring dette. Derfor kan vi ikke vurdere, hvorvidt det er PlayStation 5 eller Xbox Series X, der vinder på denne front.
Som det ser ud lige nu, så har Proshop – en af Danmarks førende elektronikwebshops – estimeret, at prisen på PlayStation 5 vil blive 6.990 kroner. De gør dog opmærksom på, at det er en foreløbig pris, som bliver justeret, når den nøjagtige pris offentliggøres. Det kan altså gå begge veje.
Fra tidligere konsoller ved vi, at PS4 var billigere ved lanceringen, end Xbox One var. Det kunne altså tyde på, at vi også denne gang vil opleve, at Xbox Series X vil være dyrere end PS5. Det taler altså i PlayStations favør, men vi kan simpelthen ikke vide det med sikkerhed endnu.
Kvalitet
Eftersom konsollerne endnu ikke er lanceret, kan det være svært at snakke om kvalitet. Fra tidligere ved vi dog, at mange har foretrukket PlayStation grundet deres brugervenlighed og god byggekvalitet. Typisk er de mere stille, ligesom de har haft et mere brugervenligt styresystem.
Spillekonsoller fra begge firmaer har dog tidligere været fornuftigt bygget og holdt i mange år, så længe man har passet på dem. Derfor forventer vi, at det samme vil være tilfældet med den nye PS5 og Xbox Series X.
Konklusion
I sidste ende må vi konkludere, at det på papiret ser ud som om, at de to konsoller minder utrolig meget om hinanden.
Uden at vide det med sikkerhed ender prisen på PS5 sandsynligvis med at være lidt lavere end på Xbox Series X, hvilket gør op for, at PS5 underperformer en lille smule på specifikationerne.
De har naturligvis hver deres eksklusive spiludgivelser, ligesom de adskiller sig i forhold til designet – og det kommer i sidste ende til at være noget af det, som adskiller de to konsoller.
Personligt foretrækker vi PlayStation 5 af den simple årsag, at vi foretrækker de spil, som udgives til PS5, ligesom vi bedre kan lide designet og hele brugeroplevelsen. Det betyder dog ikke, at Xbox Series X ikke er en god konsol – den er bare ikke vores foretrukne.
PS: Læs også vores sammenligning af PS4 og PS5!
Om PS-PRIS.dk
PS-PRIS.dk er en informations- og prissammenligningsside med fokus på den kommende PlayStation 5 - forkortet PS5. Du vil også kunne læse anmeldelser af PS3, PS4 og andre enheder fra Sony.
Kontaktoplysninger
PS-PRIS.dk
Toldboden 3, 8800 Viborg
CVR: 41612479
kontakt@ps-pris.dk
Vigtige links
PS-PRIS.dk © 2023 - Alle rettigheder forbeholdes
PS-PRIS.dk er en uafhængig kommerciel hjemmeside, som ikke er ejet eller på anden måde drevet af Sony Corporation.